Te party

 

Da invitationerne gik ud, var reaktionen, "I hvilken anledning?" Og vi svarede: "Fordi vi kan."

Og som sådan så holdt vi te party med veninderne.

Fordi vi kan.

Og havde lyst.

 

Det var måske det sjoveste, jeg har lavet i år.

Med nogle af de skønneste mennesker.

Og med mange, utroligt vigtige planlægningsmøder undervejs.

Planlægning kræves der - med kage til!

Bedre halvdelen skulle uventet til Århus.

Bedstefar trådte til og tog med bamserne til Jensens Bøfhus.

Det var et hit.

De var for mætte til at smage nogle af vores kager, da de kom hjem.

Naturligvis med en helium ballon hver.

Det er en nødvendighed.

Og så blev der krydset en fjerdedel af på nummer 17 - holde 4 store fester, naturligvis uden anledning.

Vi er allerede i gang med planlægningen til næste sommers julefest.

Jeg glæder mig alt, alt for meget allerede!

Mange bolde i luften ... og nr. 36

Måske blev jeg lidt overivrig, da jeg lavede min liste.

Min søster har også lavet en liste. Hun har 45 ting på sin, og den tæller til hendes 45 års fødselsdag. Listen er ren globetrotter iblandet desserter og hobbyprojekter.

Min hælder mere i retning af storslået forretningskvinde, der skal i form.

Blandt andet skal denne her storslåede forretningskvinde starte et par virksomheder, så jeg har brugt aftenen på at kigge på fonte til min ene virksomhed.

Og jeg har fundet den helt rigtige.

Begge taget herfra

Det er nu ikke helt rigtigt, når jeg siger, at jeg har fundet den. Det er sådan, den skal se ud, jo tak.

Men fonten har jeg ikke fundet. Det er vist håndtegnet.

Så er det meget godt, at nummer 36 på min liste er, at jeg skal lære at skrive rigtigt "fancy" - i mangel af bedre ord.

Det kan vel ikke være så svært, vel?

*suk*

Hindbær extravaganza

Efter mit forsøg på en original opskrift kom jeg frem til, at hvid chokolademousse da måtte være svaret på mine hindbærdrømme.

Vel hjemme og da bedre halvdelens fætter og familie annoncerede deres besøg, så googlede jeg straks hindbær og hvid chokolademousse. Og så faldt jeg over denne her blog.

Jeg blev sådan helt småforelsket og ør i hovedet.

Så mange lækre og fine, fine ting samlet et sted.

Efter at havde bladret igennem en god del af bloggen komponerede jeg en hvid chokolademousse med hindbærcoulis og lakridsganache samt karamelliseret hvid chokolade med lakrids- og hindbærstøv på toppen.

Det smagte helt fortryllende godt!

Hindbærcoulis blev lavet på gehør og siet, så kernerne røg fra.

Chokolademousseen blev taget herfra. Den smagte skønt sødt til hindbærrenes let syrlige smag og lakridsens salt, men den stivnede aldrig helt. Så jeg kan ikke anbefalet den.

Til lakridsganachen fulgte jeg opskriften nævnt ovenfor, men da jeg ikke havde lakridssirup, tilsatte jeg ekstra lakridspulver og lidt salmiaksalt. Det smagte fantastisk, og det er ikke sidste gang, jeg laver det.

De krystalliserede chokoladeperler blev også lavet efter opskriften, og de var så lækre og knasende skønne. Igen en ting, som jeg helt sikkert laver igen. Og så er de altså ret imponerende.

Ikke en original opskrift, men det var så absolut okay. Resultatet var virkelig godt, og jeg er rigtig glad for at have fundet den blog, som jeg helt sikkert besøger igen.

Sådan helt målløs

For nyligt var børnene og jeg med Morfar og moster Anne på tur i skoven. Med os havde vi taget bøtter, som Anne og jeg håbede at fylde med bær.

Min far valgte dog at gøre det på sin egen måde, idet han pegede på sin mund og sagde, at hans bøtte var der.

Da han hørte, at hindbærrene skulle bruges til aftenens dessert, besluttede han sig nu alligevel for at hjælpe til, og hele syv af hans hindbær endte i den fælles bøtte.

Smagsprøver!

Efter et hurtigt besøg hos købmanden kastede søster Anne og jeg mig ud i lave dessert af vores nyplukkede hindbær.

Nummer 35 på min liste er, at jeg skal lave 8 originale opskrifter, så vi forsøgte os frem.

Det endte som en trifli med knuste digestive kiks, hindbærskum, en cremefraiche creme toppet af med hvid chokolade og blåbær, der var marineret i citron og citronmelisse.

Undervejs var vi nødt til at smage på sagerne en del gange. Det endelige resultat blev ganske udemærket, men det er ikke helt godt nok.

Der kom ikke nogen original opskrift denne gang. Til gengæld så søster Charlotte storheden i hvid chokolade, og det må da også tælle for noget.

Hjemmedyrkede gulerødder

Nr. 19 på min liste er, at vi skal dyrke 10 forskellige planter fra bunden.

Det besværliggøres lidt ved, at vi ikke har nogen have - eller altan for den sags skyld.

Men det viser sig, at en vindueskarm også kan fungere.

I dag var der høstdag på vores salat og vores gulerod. Gulerod i ental. En vindueskarm er måske ikke optimal.

Jeg ved ikke, om jeg eller børnene var mest spændt. Det var nok mig, for det er da lidt fantastisk, at vi har dyrket en gulerod i vindueskarmen.

Og der er nok verdens flotteste gulerod.

Samuel foreslog, at vi kunne gemme toppen og bruge den som pynt. Måske til en fødselsdag. Jeg måtte skuffe ham og sige, at den ville visne inden da.

Bedre halvdelen var også betaget af den fine top, så den kom til at pryde bordet, da vi spiste aftensmad.

På bordet var der også denne her salat. Det er verdens mindste salat, men den er lavet udelukkende af hjemmedyrkede grøntsager.

Nu mangler der bare syv planter mere. Tomaten, der ligger nede i salaten, tæller ikke, da vi købte den som plante.

Til gengæld har vi for nogle uger siden plantet karse, som smagte skønt på en æggemad!

Et græskar til næste år er lidt for ambitiøst, tænker jeg. Men måske kartofler?

Hmm ...

Jeg fylder 40 år sådan cirka om lidt

Taget herfra.

For nogle måneder siden sad jeg til et møde, hvor vi alle sammen skulle give en kort præsentation af os selv. De andre fortalte om en rejse til Holland og en til England, og så var der en, der skulle til USA i 7 uger. Det var lidt kortere end de sædvanlige tre måneder, men hun havde været i Thailand 2 måneder tidligere på året, så det gik vist op.

Og mig? Jeg fortalte, at mine børn lå derhjemme med skoldkopper - og jeg kan ikke huske, om jeg rent faktisk lagde mit hoved ned på bordet i stille opgivelse eller om jeg bare tænkte på det. I hvert fald følte jeg mig ret træt, ikke særligt spændende og ja, meget opgivende.

Det gider jeg ikke at føle, så efter jeg havde gået rundt om mig selv et par dage og tænkt over problematikken, så fandt jeg på Listen.

Listen over de 40 ting, som jeg gerne vil gøre, inden jeg fylder 40.

Nogle af de 40 ting er bekymrende store. Men jeg har en mistanke om, at de måske godt kunne være ret magiske. Det finder jeg forhåbentlig ud af i løbet af de næste 4½ år.

Hjemmelavet Moondough

For en del tid siden fik de små mennesker skoldkopper. Heldigvis var de, trods udbrud over hele kroppen, i forholdsvis topform.

Ikke desto mindre så satte kedsomheden altså ind efter nogen tid. En uge, hvor man ikke må gå ud, var for meget.

Heldigvis findes det underskønne Pinterest, og hurtigt fandt vi en masse ideer, der kunne holde kedsomheden for døren.

Som for eksempel dette her hjemmelavede MoonDough, som koster en brøkdel af det "rigtige" at producere. Og hvem elsker ikke det?

Det er såre simpelt at lave - 8 del mel og 1 del olie. Blande, blande, blande.

Klar til leg!

Vi brugte 2 liter mel og 2½ dl olie til deres portion, og det var fint.

Fordi jeg er sådan en, der har appelsin aroma stående i køleskabet, så tilsatte jeg nogle dråber af det, og nu dufter det skønt.

Og ja, jeg har gjort det sammen med vores hjemmelavede modellervoks, og det er altså ret skønt, at det dufter sådan lidt citrusagtigt.

Det holder formen absolut fantastisk. Det er lidt alt det, som vådt sand ønsker at være. Det kan endda gemmes og bruges senere, og så er det nemt at rydde op. En støvsuger er som skabt til formålet.

Den store legede med det i en god time, og den lille var igang i to timer, indtil middagen blev serveret. Vi har brugt det en del gange efterfølgende.

Lene

Ps. Pinterest, jeg elsker dig!